Guld Sølv · Uranpris
Live spotpris · TradeTech U3O8

Uranpris i dag –
Live U3O8 spotpris per pund

$/ lb
U₃O₈ spotpris · USD per pund (yellowcake)
≈ – DKK/kg
Spot · DKK/kg
baseret på FX
Sprott NAV
USD / andel
SRUUF · NYSE
trust · live
● Indlæser reaktor…
Historik

U3O8 spotpris over tid – USD per pund

U3O8 · USD/lb
Prisoversigt

U3O8 spotpris per enhed i dag

EnhedUSDDKK
Per pund (lb)
Per kilo (kg)
Per ton (1 000 kg)
Per gram
Beregner

Uranberegner – beregn værdi af en mængde U3O8

Reaktorlast · U3O8 spot USD · DKK
Yellowcake-spot
Indtast mængde ovenfor

Beregning: mængde × U3O8 spotpris. Tager ikke højde for konvertering, berigelse eller transport.

Tidslinje

Dansk atomstrategi 1985–2026 – fra forbud til SMR-genåbning

1985
Folketingsforbud mod kernekraft
Folketinget vedtager B 103 og udelukker kernekraft fra dansk energiplanlægning. Beslutningen kommer efter Tjernobyl-bekymringer og dansk satsning på vindkraft og fjernvarme.
2001
Risø nedlukkes
De sidste forsøgsreaktorer ved Forskningscenter Risø (DR-1, DR-2, DR-3) tages permanent ud af drift. Dekommisseringen håndteres af Dansk Dekommissionering.
2015
Copenhagen Atomics & Seaborg grundlægges
To danske startups – Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies – grundlægges samme år omkring smeltesalt-reaktor-teknologi (MSR). Begge har siden tiltrukket international finansiering.
2023
Seaborg–Samsung samarbejde
Seaborg Technologies indgår partnerskab med Samsung Heavy Industries om flydende kompakte MSR-reaktorer.
2024
Politisk genåbning
Klima- og energiministeriet bestiller en rapport om kernekraft – første officielle undersøgelse siden 1985.
2026
SMR-debat i fuld gang
Folketinget debatterer aktivt rammeloven og kernekraftforbuddet. Copenhagen Atomics arbejder mod første kommercielle prototype i slutningen af 2020'erne.
Danmark & uran

Dansk kontekst – fra Risø til SMR-startups

0
Aktive reaktorer
1985
Folketingsforbud
2
Danske SMR-startups
MSR
Smeltesalt-teknologi
25 %
Moms på fond/aktier
2026
Politisk genåbning

Danmark har ingen kommerciel kernekraft. Folketingsbeslutningen B 103 fra 1985 udelukkede kernekraft fra dansk energiplanlægning – på et tidspunkt hvor vindkraft og fjernvarme allerede var i kraftig vækst og Tjernobyl-katastrofen for nylig havde påvirket den europæiske debat.

Danske SMR-pionerer: Trods forbuddet er Danmark blevet en uventet spiller i den globale kernekraftrenæssance. Copenhagen Atomics (grundlagt 2015) udvikler kompakte thorium-/uran-baserede smeltesaltreaktorer (MSR) designet til masseproduktion i containerformat. Seaborg Technologies (også 2015, ud fra Niels Bohr Instituttet) udvikler kompakte MSR til flydende energiplatforme – med Samsung Heavy Industries som industripartner.

Risø-arven: Forskningscenter Risø ved Roskilde drev tre forsøgsreaktorer (DR-1, DR-2, DR-3) frem til 2001. Dansk Dekommissionering håndterer den løbende oprydning.

Genåbnet debat: Klima- og energiministeriet bestilte i 2024 den første officielle kernekraftrapport siden 1985. Diskussionen drejer sig især om SMR's potentiale som komplement til vindkraft – ved at levere stabil baselast når vinden ikke blæser.

Sådan investerer danskere i uran:

  • Nordnet/Saxo Bank: Sprott Physical Uranium Trust (SRUUF), VanEck Uranium ETF, Cameco (CCJ)
  • Direktaktier i danske startups: Copenhagen Atomics og Seaborg er privatejede – ingen børsnotering endnu
  • Børsnoterede uranminearbejdere: Kazatomprom (KAP.IL), NexGen Energy (NXE), Uranium Energy Corp

Skat: Aktiegevinst beskattes som aktieindkomst (27 %/42 % afhængigt af beløb). Ingen særlig moms på finansielle uranprodukter.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål om uranpris og kernekraft

U3O8-spotprisen opdateres flere gange dagligt øverst på siden. Spotprisen angives i amerikanske dollar per pund (USD/lb) yellowcake (uranoxid, U3O8). I maj 2026 lå prisen på cirka 80–100 USD/lb. Data kommer fra TradeTech med Sprott Physical Uranium Trust som sekundær kilde.

Nej – Folketinget forbød kernekraft i 1985 (B 103). To forsøgsreaktorer ved Risø blev drevet til 2001. I 2024–2026 er debatten genåbnet, drevet af danske SMR-startups som Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, og af stigende elpriser samt naboers (Sverige, Finland) satsning på kernekraft.

Copenhagen Atomics er en dansk virksomhed grundlagt i 2015. De udvikler kompakte thorium-/uran-baserede smeltesaltreaktorer (MSR) designet til containerformat og masseproduktion. Selskabet har modtaget finansiering fra IFU og europæiske partnere, og første kommercielle prototype forventes i slutningen af 2020'erne.

Seaborg Technologies er en dansk virksomhed grundlagt i 2015 ud fra Niels Bohr Instituttet. De udvikler kompakte smeltesalt-reaktorer (CMSR) designet til flydende energiplatforme. Seaborg har samarbejdsaftaler med Samsung Heavy Industries og K-Sure (Korea).

Yellowcake er det gulaktige uranoxid (U3O8) som er det første kommercielle koncentrat i brændselscyklen. Det udvindes fra uranmalm og handles på spotmarkedet i USD per pund.

Uran handles ikke på en central børs. Spotprisen fastsættes af specialiserede prisrapporteringsbureauer: TradeTech, UxC og S&P Platts. CME Group lister UX-futures, men volumen er lav.

Via Nordnet og Saxo Bank kan man købe Sprott Physical Uranium Trust (SRUUF, fysisk uran), VanEck Uranium and Nuclear Technologies UCITS ETF samt enkeltaktier som Cameco (CCJ), Kazatomprom (KAP.IL), NexGen Energy og Uranium Energy Corp. Danske SMR-startups som Copenhagen Atomics og Seaborg er endnu privatejede.

Kazakhstan dominerer med cirka 45 % af verdensproduktionen via det statslige Kazatomprom. Canada (Cameco, ~15 %), Namibia (~12 %), Australien (~9 %) og Niger (Orano, ~5 %) er de andre store producenter.

En typisk 1 GW letvandsreaktor bruger cirka 27 ton beriget uran om året, svarende til ca. 200 ton U3O8 yellowcake fra minen (cirka 440 000 pund). Energidensiteten er enorm: 1 pund yellowcake leverer omtrent samme elektricitet som 16 000 pund kul eller 80 tønder olie.

Spotprisen er for omgående levering, fastsat af TradeTech ugentligt. Terminer (CME UX) er for fremtidig levering 1–24 måneder frem. Kun cirka 10 % af al uranhandel sker spot – resten er langtidskontrakter mellem mineselskaber og elproducenter.

Spotprisen tre-doblede sig fra cirka 30 USD/lb i 2020 til over 100 USD/lb i januar 2026. Drivkræfter: Sprott Physical Uranium Trust købte over 60 millioner pund fysisk uran. Strukturel underproduktion. Kina bygger 25+ reaktorer. Sanktioner mod russisk berigelse.

Kernekraft producerer elektricitet med meget lave CO2-udledninger over levetiden – på linje med vind- og vandkraft. EU-taksonomien klassificerede i 2022 kernekraft som 'overgangsteknologi' under visse betingelser. På COP-28 (2023) forpligtede 22 lande sig til at tre-doble verdens kernekraftkapacitet inden 2050.

Primær datakildeTradeTech (via Trading Economics)
SekundærSprott Physical Uranium Trust NAV
Live trackerYahoo Finance SRUUF
Valutakurseropen.er-api.com
Opdateringflere gange dagligt